//forfatteren
thomas boberg (f. 1960)
Thomas Boberg er en prisbelønnet dansk forfatter med over 40 værker bag sig, der udforsker identitet og menneskets forhold til verden gennem lyrik, romaner og rejselitteratur.
I hans seneste roman Insula (2024) udforskes grænserne for både den geografiske og litterære bevægelse. Den hvileløse prosa i romanen presses ofte næsten til lyrik; til korte sætninger, der hopper på stedet for at komme videre.
Insula undersøger stilstanden og det nære på en lille, unavngiven dansk ø med under 500 sjæle, og en tilflytterfamilies forsøg på at finde fodfæste i et både fascinerende og frustrerende lokalt morads.
Romanen vakte furore på Fejø, hvor en del øboer følte sig truffet af de ramsaltede skildringer.
Thomas Boberg fortæller om sin roman til Ærø Litteraturfestival 2025, og vil efterfølgende signere eksemplarer af Insula.