//forfatteren
sigurd buch-kristensen (f. 1988)
Sigurd Buch Kristensen er ubetinget Ærø Litteraturfestivals yngste artist, og i lang tid havde han da også en idé om, at det måtte kræve personlig livserfaring, hvis man skulle være forfatter. Han var af den overbevisning, at man med metieren som forfatter skulle havde levet et liv med særlige oplevelser, der kunne udgøre stof til værkerne.
Det kom han heldigvis bort fra. Og idag har den 37-årige forfatter da også 4 udgivelser og en lang række fine anmeldelser bag sig.
Digtsamlingen Digefred (2023) kredser om stormfloden i november 1872 og dens indvirkning på de mindre øer syd for Fyn; særligt Birkholm, hvor Sigurd Buch Kristensen bor.
Midt i krisestemningen forsøger digtene bl.a. at finde ud af, hvad det vil sige at være menneske i naturen, og hvordan man kan være det, når naturen tager del i det menneskeskabte: det omsættes til prægnant lyrik om diger og sten.
Sigurd Buch Kristensen kan opleves i samtale med forfatteren Carsten Jensen om Digefred til Ærø Litteraturfestival 2025.