//musikerne

dybfølt ensemble

Dybfølt arbejder med musikalsk fordybelse – en rejse mod at finde ro, omhu og nærhed i musikkens dybere lag. Med celloen og kontrabassen, de to dybest klingende instrumenter i strygerfamilien, som fundament, har Dybfølt skabt deres egen unikke lyd og repertoire.

Cellisten Kirstine Elise Pedersen og kontrabassisten Mathæus Bech deler en baggrund inden for klassisk musik og kærligheden til nordisk folkemusik. Dette har præget deres kunstneriske udtryk, som kombinerer den klassiske musiks finesse med folkemusikkens sprudlende livskraft.

Dybfølts repertoire er præget af en særlig interesse for den danske komponist Rued Langgaard, og de har omhyggeligt arrangeret hans værker for at udforske nye dybder i deres musikalske udtryk.

Dybfølt udgav i 2024 sammen med sangerinden Kira Martini albummet Sange fra en væg, hvor de hylder musikken af den danske pioner inden for elektronisk musik, Else Marie Pade.


Læs om de andre kunstnere