//musikeren

basiro suso

Basiro Suso bringer os for en stund tættere på Ækvator - til Vestafrika, og ind en traditionsrig musiktradition.

Grioten/troubaduren, Basiru Suso spiller på et 21-strenget instrument - koraen - der minder om harpen. Det bliver især brugt ved begivenheder som bryllup og barnedåb. At spille kora går i arv fra far til søn og der følger en særlig status med.

Basiru Suso modtog sin første koraundervisning fra grioterne i Suso-familien i Gambia og Mali. Han fortsatte med en formel musikuddannelse på Institut National des Arts i Bamako i Mali, hvor han yderligere forfinede sin kunst.

Koraen, som Basiro Suso spiller på, er en kompleks 21-strenget harpe med en resonator lavet af et stort halvkugleformet græskar dækket af læder.

I 1997 flyttede Basiru Suso til Danmark, hvor han blev en integreret del af musikscenen. Han har spillet sammen med forskellige kunstnere; herunder Jorge Degas, Palle Mikkelborg, Moussa Diallo, Mikkel Nordsø, Klaus Menzer og Malick Jagne.

I løbet af sin karriere har han udgivet flere albums under eget navn, herunder Suso Kunda (1999), Kouma (2007), The World Alive (2009), og Foli (2010). Med gruppen TangleRoots har han bl.a. udgivet albummet Commonground.

Hans musik har opnået anerkendelse i såvel Danmark som internationalt.

Læs om de andre kunstnere